Den snørklede vej til en dansk uddannelse

Mange af de unge grønlændere, der rejser de 3000 kilometer til Danmark for at studere, oplever, at de kulturelle udfordringer kan spænde ben for at gennemføre uddannelsen. Et problem, der er vigtigt at løse, fordi uddannelse er nøglen til Grønlands udvikling. Tilbud som blandt andet mentorordninger, De Grønlandske Huse og AVALAK hjælper flere med at komme nemmere igennem uddannelsen i Danmark.

Af: Heidi Kokborg, Kristine Buske Nielsen og Thomas Christoffer Bahr

Når Sarah Petersen sidder på sin uddannelse og arbejder med sine studiekammerater, føler hun sig tit anderledes. På papiret ser hun ud som en hvilken som helst anden ung dansker. Hun er 23 år og læser uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet. Men Sarah kommer fra Grønland, er opvokset i Nuuk og har gået i grønlandsk folkeskole og gymnasie.  

Nu læser hun i Danmark, og her synes hun, at hendes måde at gå i skole på nogle gange skiller sig ud. Hun oplever, at danskere taler meget og taler højt, og hun synes, det er svært som grønlænder at bryde ind i samtalen og være en del af debatten på samme faglige niveau, fordi hun ofte er mere tilbageholdende. I starten af sin tid på studiet fik Sarah derfor aldrig et ord indført, når hun arbejdede i studiegrupper. Hun havde svært ved at afbryde, og derfor begyndte hun i stedet at række hånden op, når hun ville sige noget i gruppearbejdet.

Hun følte også tit, at hun så anderledes på stoffet end sine danske medstuderende. Når de skulle sidde i studiegrupperne og diskutere tekster, de havde læst, oplevede hun ofte, at hun havde forstået teksterne på en helt anden måde end de danske studerende.

“Jeg tænkte nogle gange, om det er, fordi jeg er grønlænder. De andre var bare enige, men jeg kunne godt mærke, at når jeg sagde min mening, så virkede de andre, som om jeg tænkte forkert. Derfor tænker jeg tit over, hvorfor det er, jeg læser og forstår tingene på en anden måde,” fortæller Sarah.

3000 kilometer for en uddannelse
Sarah Petersen er en af de grønlandske studerende, der har taget turen over Nordatlanten for at få en uddannelse i Danmark.

Sarah Petersen er en af de cirka 500 grønlandske studerende, som læser i Danmark. (Foto: Thomas Bahr)

Det grønlandske uddannelsessystem har i de seneste år været i udvikling, og der er kommet flere uddannelser på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, der ligger i Nuuk. Selvom universitetet arbejder målrettet på at få flere uddannelser, er uddannelsesmulighederne i landet stadig få, og mange unge grønlændere er derfor nødt til at tage til et andet land for at få en videregående uddannelse. De fleste vælger at rejse de næsten 3000 kilometer, der er fra Grønland til Danmark for at få den uddannelse, de drømmer om.

Når grønlændere kommer til Danmark, har de i forvejen et dansk CPR-nummer og bliver juridisk set som danskere. Men det kan som grønlandsk nytilflytter i Danmark være svært at navigere i det danske system, som er langt mere kompliceret end det grønlandske.

For selvom grønlændere er danske statsborgere, er det at flytte fra Grønland til Danmark for at studere ikke som at flytte fra Herning til København. Grønland er det land i verden med mest plads pr. indbygger. En grønlænder har cirka 39 kvadratkilometer at kunne brede sig på, mens vi i Danmark er cirka 133 indbyggere til at dele hver kvadratkilometer.

For mange grønlændere opstår der så mange bump på vejen til en dansk uddannelse at mange falder fra. Tal fra Grønlands Statistik viser, at der i 2016 startede 211 grønlændere på en uddannelse i Danmark, mens der samme år var 125, der droppede ud af studiet. Henover de sidste fem år viser tallene cirka det samme. For hver tiende grønlænder, der starter på en uddannelse i Danmark, falder der mellem fem og seks fra.

Det er et stort problem, når grønlændere ikke får en uddannelse, da der i Grønland er stor mangel på uddannet arbejdskraft. 60 procent af den grønlandske befolkning har kun en folkeskoleuddannelse, og i 2013 havde 12 procent af grønlandske kvinder gymnasiet som den højeste uddannelse, mens tallet lå på syv procent for mændene, viser rapporten Sitting On Gold, som Greenland Perspective lavede i 2016.

Rebekka Knudsen er projektleder hos Greenland Perspective – en forskningsenhed under Københavns Universitet, der undersøger Grønlands ressourcer og muligheder for en positiv samfunds- og erhvervsudvikling. Hun peger på uddannelse som nøglen til Grønlands fremtid.

“Manglende uddannelse sætter store begrænsninger for erhvervsudviklingen og Grønlands muligheder for at indgå i globale sammenhænge. Det har desuden en negativ betydning for befolkningens lønniveau. Danskerne har mange af de højtlønnede job, fordi grønlænderne ikke selv har uddannelserne til at besætte stillingerne. Det er blevet bedre, men det er stadig et problem,” siger Rebekka Knudsen.  

Et helt andet forventningspres
Vejen fra Grønland til en uddannelse i Danmark starter på de grønlandske gymnasier i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoqog og Aasiaat, hvor danske og grønlandske uddannelsesinstitutioner hvert efterår tager rundt og præsenterer de studerende for deres uddannelsesmuligheder. Her går den første kontakt til det danske uddannelsessystem typisk gennem De Grønlandske Huse fra Aarhus, Odense, Aalborg og København, der primært står for den danske uddannelsesvejledning og derfor er med under uddannelseskaravanen.

Sarah var en af de grønlandske gymnasieelever, der deltog i uddannelseskaravanen, da de besøgte hendes gymnasium i Nuuk. Hun fik selv en del ud af messen, da hun hørte om de uddannelsesmuligheder, hun havde, og hun blev også opmærksom på nogle praktiske ting. For eksempel at det er svært og dyrt at finde bolig, og at hun skulle en tur i Ikea for at købe møbler.

Men selvom Sarah efter messen følte sig forberedt, mødte hun flere udfordringer, da hun i 2013 for første gang stod i Aarhus for at læse jura.

“For det første er Aarhus bare en kæmpe stor by, i forhold til hvad jeg var vant til fra Nuuk, og jeg kunne mærke, at der var mere fart på. Jeg blev mødt af nogle helt andre forventninger og et enormt pres, da jeg flyttede herned. Studiet forventede, jeg havde styr på alt, og jeg tror ikke rigtigt, de var vant til at få studerende fra Grønland,” fortæller Sarah.

Sarah oplevede flere gange, at folk i det offentlige blev irriterede på hende, fordi hun ikke havde styr på tingene. Eksempelvis havde Sarah aldrig været vant til at skulle bruge sit NemID. Her fik hun af vide, at det var for dårligt, at en 19-årig ikke havde styr på det. Hun mødte også udfordringer i forbindelse med sin flytning. Når man flytter fra Grønland til Danmark, kan man ikke melde flytning over nettet, men skal selv ned på Borgerservice. Her havde Sarah overset, at det skulle gøres senest fem dage efter, hun var flyttet til Danmark.

“Det fik jeg en skideballe for og fik at vide, at det var for sløvt, at jeg ikke havde styr på det. Der har jeg nok en tendens til at tænke ‘nå ja, men det går jo nok. Det finder vi ud af’, fordi det er sådan, vi tænker i Grønland,” siger Sarah.

Rent studiemæssigt fik Sarah også lidt af et chok, da hun startede på jura og opdagede, at de var 500 studerende på hendes årgang.

“Jeg syntes, at det var vanvittigt mange mennesker at skulle sidde til en forelæsning. Når alle dukkede op, var der slet ikke plads til os i auditoriet, og folk sad oven i hinanden og på trappen. Jeg blev også overrasket over, hvor meget jeg skulle forberede mig og læse. Jeg havde altid haft let ved skolen og var ikke rigtigt vant til at skulle forberede mig ret meget. Det hele var meget overvældende,” husker Sarah.

Sarah droppede ud efter første semester, fordi studiet ikke var hende. Hun flyttede derefter hjem til Nuuk i seks måneder, inden hun i sommeren 2014 flyttede til Danmark igen for at læse uddannelsesvidenskab.

I det hele taget havde Sarah slet ikke forestillet sig, at der ville komme så mange bump på vejen, da hun flyttede til Danmark. Hun havde jo været på sommerferie hvert år i Danmark, siden hun var lille og tænkte, at det da ikke kunne være så meget anderledes at flytte derned.

Den danske hønsegård
Der findes ikke tal over, hvor mange af de frafaldne studerende, der tager tilbage til Grønland, skifter uddannelse, bliver i Danmark eller går helt tabt i systemet. Men hvorfor falder flere af vores rigsfæller fra, når de forsøger at tage sig en uddannelse i Danmark? De Grønlandske Huse peger på, at det blandt andet kan være de kulturelle forskelle, som er en del af årsagen. En af dem er, at danskere og grønlænderes måde at kommunikere på er meget forskellige og kan skabe udfordringer for de grønlandske studerende.

De forklarer det med, at danskere har tendens til at tale i munden på hinanden og er mere frembrusende og har spidse albuer. I en undervisningssituation rækker de gerne hånden op, hvis de bare har en lille idé om svaret. Her kan grønlændere virke mere tilbageholdende set med en danskers øjne. Grønlændere er som regel  vokset op med, at de kun siger noget, hvis de ved, hvad de taler om, og de siger først noget, når de andre er færdige med at tale. Når en grønlandsk studerende er sammen med danske unge kan det betyde, at de aldrig får mulighed for at sige noget.

“Derfor kan grønlandske studerende godt føle, at de danske studerende er dygtigere end dem. Selvom det måske bare er, fordi danske studerende er mere selvsikre og frembrusende,” siger Anne Bang, der er uddannelsesvejleder ved Det Grønlandske Hus Aalborg.

Det kan de nikke genkendende til i den grønlandske studenterforening AVALAK, der hjælper grønlændere i hele verden i forbindelse med deres uddannelse.  

“I Grønland plejer vi at sige, at det er som at træde ind i en hønsegård, når man træder ind i et lokale med danskere. Danskere afbryder og taler i munden på hinanden, og man skal generelt have spidse albuer for at komme til. Derfor kan grønlandske studerende nemt blive set lidt som dumme, fordi de er mere stille,” siger formand for AVALAK Aarhus, Mia Chemnitz.

Også ressourcestærke unge kan vælte
Aalborg er den by i Danmark, hvor der bor flest grønlændere målt per indbygger. Det kan skyldes, at Aalborg Havn med Royal Arctic Line siden 1971 har stået for alt godstrafik til og fra Grønland, og at Grønland i den forbindelse har et tæt samarbejde med den nordjyske by. Aalborg Kommune har derfor i mange år arbejdet på at løse udfordringen med socialt udsatte grønlændere. Indsatsen på området er samlet hos specialenheden Grønlænderenheden, der består af seks jobcentre og fire socialmedarbejdere.

Aalborg Kommune oplever et generelt problem med at nå ud til de unge grønlændere i byen, som har svært ved at modtage hjælp. Heriblandt er også unge, der er kommet til landet for at få sig en uddannelse, men er væltet undervejs.

Derfor fik Grønlænderenheden antropolog Marianne Nøhr Larsen som er specialist for VISO (den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation) til at undersøge de unge grønlænderes oplevelser i Danmark. I den kvalitative undersøgelse, der blev offentliggjort i en rapport i 2016, har Marianne Nøhr Larsen talt med 30 grønlændere mellem 16 og 30 år.

For de unge grønlændere i rapporten, der dropper ud af uddannelsen, havde det størst betydning for dem, hvordan det føltes at gå på studiet, fremfor hvad studiet handlede om. For mange påvirkede kulturforskellene deres trivsel.

Flere af de unge grønlændere fra rapporten har givet udtryk for, hvordan de oplever, at danskere taler for meget og taler meget indforstået. Mange af de unge grønlændere tør ikke spørge ind til det, de ikke forstår, fordi de er bange for at virke dumme. Og når grønlændere ikke siger noget og er stille, kan det netop også få danskere til at tro, at grønlændere er dumme eller ikke vil tale med dem. Det er dog slet ikke tilfældet, siger Marianne Nøhr Larsen.

“Da jeg præsenterede de unges fortællinger for socialrådgiverne i Grønlænderenheden, blev de overraskede over at se, hvor reflekterede de grønlandske unge er. De havde på forhånd sagt, at jeg ville få en udfordring med at få de unge i tale, men jeg oplevede det ikke som et problem. Så snart de unge fandt ud af, at jeg ikke ville fortælle dem noget, men i stedet ville høre deres historie, åbnede de op og havde en masse at sige,” siger Marianne Nøhr Larsen.

Grønlænderenheden havde inden undersøgelsen ikke megen viden om, hvad de unge kom til Danmark for, og hvilken ballast de havde med sig. Men Marianne Nøhr Larsen fandt ud af, at unge grønlændere, der mister fodfæstet i deres nye tilværelse i Danmark, ikke nødvendigvis har en belastet baggrund, men også kan have en god ballast med sig fra Grønland.

Hun talte med en ung grønlænder, der fortalte, hvordan mange grønlændere ikke er forberedte på de udfordringer, de kan møde i Danmark.

”Man tænker, at det kommer nok, sproget og det (…) Men rigtig mange vælter i de første uger, det er et kæmpe nederlag, og så tager de tilbage og går i hundene. Og de havde egentlig en drøm om en uddannelse,” siger den unge grønlænder i rapporten.

Den tendens kan de nikke genkendende til i Det Grønlandske Hus Aalborg. Uddannelsesvejleder Anne Bang forklarer, at unge, der i forvejen har sproglige udfordringer eller kommer fra en socialt udsat baggrund, er mere bevidste om de udfordringer, de kan møde i Danmark.

“De mere ressourcestærke unge, der måske har været på ferie i landet, er ofte ikke forberedte på de kulturelle udfordringer. Derfor kan det nogle gange være sværere for dem, når de oplever, hvor anderledes det er at bo i Danmark,” siger Anne Bang.

Et lavt uddannelsesniveau
Hos Det Grønlandske Hus København fortæller de, at også faglige udfordringer kan være en hindring, når de grønlandske studerende kommer til Danmark, fordi de fra gymnasiet ikke bliver rustet til akademisk dansk niveau.

I Danmark er argumentationsafsnit en vigtig del af opgaver, og det er en ting, som de grønlandske studerende ikke nødvendigvis er skolede i. Det fortæller projektleder hos Det Grønlandske Hus, Mille Schiermacher og forklarer, at selvom man som ung grønlænder er dygtig til dansk, kan det pludselig føles uoverskueligt at skulle skrive og formulere sig på dansk på universitetsniveau.

“Nogle har måske været vant til at være de dygtigste i Grønland og har måske endda sprunget en klasse over, og så kommer de til Danmark og føler pludselig, at de nu er blandt de dårligste. Det er rigtig hårdt for dem at have den følelse. De studerende får altså både et kulturelt og fagligt chok, når de kommer til Danmark,” siger Mille Schiermacher.  

For nogle kan de faglige udfordringer også hænge sammen med niveauet på læreruddannelsen i Grønland, der ifølge en evaluering fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) ikke er godt nok. Det resulterer i, at niveauet i den grønlandske folkeskole er meget lavere end i den danske, og det gør det svært for eleverne at komme videre efter folkeskolen, fordi de ikke lærer det, de burde. Det kan ifølge Rebekka Knudsen fra Greenland Perspective også være en af grundene til, at det kan være svært for grønlændere at gennemføre en videregående uddannelse.

Hun fortæller, at der allerede arbejdes for at gøre læreruddannelsen i Grønland bedre, så man derigennem kan hæve folkeskoleniveauet. Der er blandt andet kommet en ny leder af læreruddannelsen, og der er vedtaget en række reformer på folkeskoleområdet, der skal hjælpe med at rette op på problemet.

Et andet stort problem, og grund til det lave uddannelsesniveau i landet, er geografi. Hvis man eksempelvis bor i Østgrønland, skal man til Vestgrønland for at gå på gymnasiet, og sproget er forskelligt i de to landsdele. Derudover er det en meget tidlig alder at skulle flytte hjemmefra, og de unge kommer pludseligt meget langt væk fra deres netværk.

Holder fast i det negative billede

Men det er ikke kun grønlænderne selv, der er en del af problemet. De udfordringer, de grønlandske studerende oplever, kan også hænge sammen med danskeres tendens til at fastholde et negativt billede af grønlændere. Det fortæller Aya Mortag Freund, der har en ph.d. i sociologi og har undersøgt grønlandske stereotyper. Hun forklarer, at vi i Danmark har det med at se på grønlænderne som nogle, der ikke kan klare sig selv. Danskerne opfatter stadig grønlænderen som en person, der er udsat og misbruger.

I år blev ordet ‘grønlænderstiv’ for eksempel optaget i den danske retskrivningsordbog. På ordnet.dk står der, at udtrykket er kendt fra 1993 og “(..)bygger på den stereotype opfattelse at grønlændere generelt drikker mere end danskere”. Det er ifølge Aya Mortag Freund et godt eksempel på, at vi holder fast i vores fordomme om grønlændere. Det, mener hun, har betydning for grønlænderes trivsel i Danmark.

“Mange grønlandske studerende bliver ensomme og isolerede, når de kommer til Danmark. Når de så samtidig møder en lang række fordomme, bliver det endnu sværere for dem. Jeg har talt med unge grønlændere, der ikke drikker, og de skal forklare og forsvare, hvorfor de ikke drikker, ‘for de er jo grønlændere’. Størstedelen af grønlændere i Danmark er ikke socialt udsatte eller misbrugere, men på trods af dette er det minoriteten, der definerer størstedelen,” siger hun.

Hun forklarer, at mennesker generelt søger anerkendelse hos andre. Og når vi ikke møder den anerkendelse hos andre mennesker – som grønlændere ikke gør, når de kommer til Danmark – så kan man gøre tre ting: flygte, krybe i et hul eller kæmpe for anerkendelse, forklarer Aya Mortag Freund. Men får man ikke mulighed for at kæmpe kampen, fordi fordommene ikke er til at rykke ved, vil de fleste før eller siden give op og/eller flygte. Derudover får man aldrig rigtig mulighed for at danne sin egen identitet, når man hele tiden er sat i bås.  

“Vi danskerne har også en helt klar ide om, hvordan en grønlænder ser ud, og ligner man ikke en grønlænder, skal man også høre for det. Det er jo lige før, de skal komme med kajak og sælskind, før folk tror, de er grønlændere. Det er helt vildt hårdt hele tiden at skulle være i den kamp, og det er ikke alle, der er psykologisk rustede til at kunne kæmpe den,” siger Aya Mortag Freund.

Marianne Nøhr Larsen har mange års erfaring med at undersøge kulturelle udfordringer hos minoriteter. En af de ting, der især slog hende, da hun talte med de grønlandske unge i Aalborg, var, at de har en tendens til at tilegne sig det negative billede, der bliver tegnet af grønlændere.

“Rapporter og mediedækningen i Danmark tegner et billede af, at grønlændere let vælter. Og når de unge hele tiden hører det, mister de troen på, at de godt kan. De siger selv, at de som grønlændere ikke kan være mønsterbrydere og få en uddannelse og en karriere. På den måde holder både danskere og grønlændere fast i det stærkt negative billede af grønlændere,” siger Marianne Nøhr Larsen.

Grønland på det danske skoleskema

Men når vi nu egentlig godt ved, at fordommene ikke er rigtige, hvorfor holder danskere så stædigt fast i dem? Det har Aya Mortag Freund et bud på.

“Jeg talte på et tidspunkt med en pige, der havde en ret interessant teori om det. Vi bor i et land, der er meget sikkert, og vi har ikke behov for at frygte naturen, vejret og lignende. Så vi har derfor udviklet en individorienteret kultur, fordi kollektivet ikke er nødvendigt for danskeren til at overleve. Og det, der så er ‘tilbage’ til at kunne true individet, er andre individer. Det eneste, vi derfor frygter, er mennesker, der ikke er ligesom os. Når du er bange for mennesker, har du rigtig svært ved at gå konstruktivt til dem og anerkende dem for det, de er, og det, de kan,” siger hun.

Fordommene om grønlændere blandt danskere har eksisteret længe, og de forsvinder ikke natten over. Men Aya Mortag Freund har nogle bud på, hvordan vi kan komme fordommene til livs. Hun foreslår, at vi først og fremmest skal lade grønlænderne selv definere deres land, og hvem de er. Det er ikke danskerne, der skal gøre det. Dernæst mener hun, at folkeskolen har en opgave i at undervise mere nuanceret om Grønland, og at danskerne generelt skal have mere viden om Grønland og grønlændere.

Her mener hun, at også de danske studerende har et ansvar for at inkludere de grønlandske studerende.

“Der skal blandt de studerende og på uddannelserne være en større opmærksomhed og nysgerrighed på hinanden. Hvem trives, og hvem trives ikke? Der skal skabes mere rummelige miljøer på uddannelserne, hvor det ikke kun er druk, der binder de unge sammen. Når den danske kultur er så individfokuseret sammenlignet med den grønlandske kollektive kultur, så bliver det rigtig svært at komme til. Det bliver også svært at skabe nogle nuancer i opløftelsen af hinanden, hvis det sociale liv handler mere om at blive anerkendt, end det handler om at udvikle sig og være nysgerrige på hinanden,” siger Aya Mortag Freund.

Mia Chemnitz fra AVALAK kan genkende flere af de ting, som Aya Mortag Freund siger. Eksempelvis har den klassiske fordom med, at grønlændere ‘bare er sådan nogle, der drikker’, faktisk en social konsekvens for de grønlandske studerende.

“Mange af os tager det ikke så personligt længere, fordi vi er vant til det, og som regel mener folk det i sjov. Men det gør da, at de grønlandske studerende tænker mere over, hvordan de drikker, hvilket godt kan gå ud over det sociale, fordi druk er en stor del af den danske uddannelseskultur,” siger Mia Chemnitz.

Marianne Nøhr Larsen er enig i, at de danske studerende også har et medansvar. De grønlandske unge i rapporten påpeger, at danske unge virker mere fordomsfulde end ældre danskere og generelt ved mindre om Grønland. Og når grønlændere hele tiden oplever fordomme fra danskere, vælger de ifølge Marianne Nøhr Larsen, som de fleste andre minoriteter at passe sig selv og samle sig i grupper, som minder om dem selv. På den måde kommer der et større spænd mellem danskere og grønlændere, som fastholder billedet om ‘os og dem’.

Hun er derfor enig med Aya Mortag Freund i, at det danske skolesystem har et ansvar for at formidle viden om det moderne Grønland, så danske unge får en bedre forståelse for grønlændere og måske bliver bedre til at imødekomme dem.

“Danske unge kan godt have travlt med at tale om, hvordan andre er og at stemple dem i stedet for at være nysgerrige og spørge ind til andre mennesker. Den nysgerrighed bør man vække i folkeskoler og gymnasier,” siger Marianne Nøhr Larsen.

En hjælpende hånd
Men bliver der slet ikke gjort noget for de grønlandske studerende, der kommer til Danmark?

Det meste af støtten til de grønlandske studerende ligger hos De Grønlandske Huse. Når de nybagte grønlandske studerende har lagt studenterhuen på hylden og vil til Danmark for at læse videre, kan de hos De Grønlandske Huse ansøge om uddannelsesstøtte som eksempelvis indebærer  en frirejse til Grønland om året og tilskud til bøger. Derudover tilbyder De Grønlandske Huse en lang række tilbud til de grønlandske studerende, som er i gang med at tage en uddannelse i Danmark.

Et af tilbuddene er studievejledning, og vejlederne i De grønlandske Huse i Danmark har alle typer vejledningsopgaver. De dækker over vejledning om personlige og psykologiske forhold, rådgivning om boligforhold og om uddannelsesstøtte og økonomiske forhold. Husene vejleder også om uddannelsesmuligheder i Danmark og hjælper med udfyldning af ansøgningsskemaer.

Flere af De Grønlandske Huse tilbyder også en form for mentorordninger, hvor nye grønlandske studerende i Danmark kan få tilknyttet en anden studerende, som kan give dem støtte i hverdagen og på deres nye studie. Det kan  både være en dansker med viden om det grønlandske samfund og landets kultur eller en anden grønlandsk studerende, som har været i landet i noget tid.   

Hos Det Grønlandske Hus Aalborg oplever de, at der er stor efterspørgsel på deres mentorordning, og at det hjælper mange af de grønlandske studerende. Nogle har brug for hjælp til rent studiemæssige ting som lektiehjælp, mens andre nærmest bliver adopteret af deres mentorer og er med til familiearrangementer og lignende.

Da Sarah kom til Danmark i anden omgang for at læse uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, gjorde hun brug af mentorordningen igennem Det Grønlandske Hus Aarhus i de første tre måneder af sin studietid.

“Jeg så min mentor en til to timer om ugen, og det hjalp mig rigtig meget. Det gav en form for tryghed, at jeg havde en person, som jeg kunne stille alle slags spørgsmål. Jeg var så heldig, at jeg fik en ældre grønlandsk studerende. Det var rart at have en person, som forstod mig, og som kun var der for at hjælpe mig,” fortæller hun.

Sarah er barn af en dansk mor og en grønlandsk far, som hun ikke har meget kontakt til, da han forsvandt ud af hendes mors liv, da Sarah var et år. Hendes mor mødte kort tid efter en ny mand, som Sarah altid har set som sin far. Men Sarahs nye far havde et problem med alkohol, og hendes lillebror fik konstateret ADHD og er sidenhen også blevet erklæret skizofren. På et tidspunkt blev læsset for stort for Sarah, og hun måtte sygemelde sig fra studiet. Igennem det Grønlandske Hus fik hun hurtigt kontakt til en psykolog.

“Det grønlandske selvstyre har en ordning, hvor de tilbyder psykologhjælp, og her fik jeg 12 timer gratis. Psykologen var super dygtig, og hun havde kendskab til grønlandsk kultur og til måderne, som vi tænker på,” siger Sarah.

I dag er Sarah tilbage på studiet og går på 5. semester. Hun bruger stadig Det Grønlandske Hus Aarhus og kommer der tit.

“Det er rart med et sted, hvor man kan komme og møde andre grønlændere. I starten af min studietid, var huset det primære sted, hvor jeg kunne finde venner, da husets 1. og 2. sal rummer 20 kollegieværelser med nyankomne grønlandske studerende, som står i samme situation som en selv. Personalet husker, hvem man er, og jeg får knus, når jeg kommer herned. I dag kommer jeg her tit for at læse, for her er fred og ro. Der er også fællesspisning én gang om måneden, som frivillige i AVALAK står for. Her spiser vi god mad og hygger,” siger Sarah.

Manglende indsats på universiteterne

AVALAK presser på for at de grønlandske studerende får mere hjælp på uddannelserne. Som det er lige nu kan grønlandske studerende få ekstra undervisning i ét fag pr. semester hos De Grønlandske Huse, og de holder også flere oplæg som eksempelvis, hvordan man går til eksamen.

Men på landets universiteter har de ikke målrettede indsatser til de grønlandske studerende. Hvis  en grønlandsk studerende har behov for mentorordninger eller anden støtte, foregår det altid igennem De Grønlandske Huse.  

Efter at have talt med de grønlandske unge i Aalborg, mener Marianne Nøhr Larsen, at der er behov for at gør noget mere konkret på uddannelsesstederne for de grønlandske studerende.

“Lærere og vejledere skal mere ud af deres egen dør og kontakte de grønlandske studerende og løbende lave evalueringer over deres trivsel på uddannelsesinstitutionen. Forebyggende arbejde er vigtigt for at undgå frafald,” siger Marianne Nøhr Larsen, der gerne vil lave vejledningsmanualer om grønlandske unge til undervisere og vejledere, men hun bliver ofte mødt af, at uddannelsesinstitutionerne ikke prioriterer at søge viden om målgruppen.

På Aarhus Universitet forsøgte de i 2016 at oprette en række tiltag for de grønlandske studerende på universitetet. Det fortæller Nina Bylod Staugaard, der er forskningsassistent på Aarhus Universitet.

De startede projektet med at have samtaler med nogle af de grønlandske studerende for at afdække, hvad der er svært for dem. Da det sproglige var en stor udfordring for de fleste, samarbejdede de blandt andet med Lærdansk Aarhus for at få gang i et sprogkursus.

Universitetet arbejdede også for at give grønlandske studerende længere tid til deres eksaminer. Her stødte de dog hurtigt ind i problemer, fordi man ikke kun må give ekstra tid til grønlandske studerende, da universitetet så skal give ekstra tid til alle udenlandske studerende.

Et andet problem var, at universitetet kun havde en bevilling, der rakte til et halvt år.

“Vi løb panden mod en mur med de fleste ting. Vi har brug for flere penge og mere tid for at gøre det ordentligt,” fortæller Nina Bylod Staugaard, der arbejdede på projektet.

“Vi blev også ret hurtigt klar over, at det faktisk er svært for os at hjælpe de studerende. Hjælpen burde starte allerede i gymnasierne i Grønland, hvor man fortæller dem langt mere om de udfordringer, der er ved at tage til Danmark for at læse og gøre dem klar på, at uddannelsesniveauet er højere i Danmark end i Grønland,” siger Nina Bylod Staugaard.

Vil tilbage til Grønland
Det tyder altså på, at det er nødvendigt med støtte til de grønlandske studerende, når de kommer til Danmark for at imødekomme de udfordringer, de kan møde i deres nye tilværelse. For Sarah havde det stor betydning for hendes egen trivsel i Danmark, at hun kunne få hjælp i Det Grønlandske Hus Aarhus. Hun mener derfor, at det er vigtigt, at grønlandske studerende i Danmark kan få støttende tilbud.

“Det er vigtigt, at grønlandske studerende har mulighed for at søge hjælp til de udfordringer, der kan opstå, når man er studerende i Danmark. For eksempel praktiske ting, faglige udfordringer eller hjemve.”

Til sommer er Sarah færdig med sin bachelor i uddannelsesvidenskab og vil derefter læse videre på kandidaten. Når hun er helt færdig på studiet, har hun planer om at tage tilbage til den smukke natur og den særlige ro, hun mærker på Grønland. Det er der, hun føler sig hjemme. Og selv efter mere end tre år i Danmark, og at hendes mor og lillebror er flyttet hertil, refererer hun stadig til Nuuk som sit hjem.

En vindueskarm i Det Grønlandske Hus Aarhus. Nukiga betyder styrke på grønlandsk. (Foto: Thomas Bahr)

“Når jeg sætter mine ben i Grønland, føler jeg mig bare hjemme med det samme. Jeg får styrke og energi til at fortsætte min uddannelse, og jeg kan slappe af og få ro på. Jeg ville ønske, at Grønland ikke var så langt væk, og at rejsen ikke var så dyr, for ellers ville jeg rejse hjem hver anden weekend,” smiler Sarah.

Men det er ikke kun savnet efter sit hjemland, der giver Sarah lysten til at vende tilbage. Hun drømmer om at være med til at udvikle læreruddannelsen i Grønland.

“Jeg har selv kunnet mærke, hvordan folkeskoleniveauet halter i Grønland og slet ikke kan måle sig med niveauet i Danmark. Derfor er det et område, jeg gerne vil arbejde med, så jeg kan bidrage til at udvikle uddannelsesniveauet i Grønland,” siger Sarah.